5 oversete måder at få mere økologi i dit liv

5 oversete måder at få mere økologi i dit liv

5 oversete måder at få mere økologi i dit liv

Mainstream mad er økologisk mad

Det bliver kun vigtigere at kunne servere økologisk mad, da økologi har været igennem en stærk fremgang i de senere år. Over hele verden ses den samme tendens mod økologi pesticider, og navnlig i Vesten og flere lande i Asien er der fuld fart på det økologiske marked. I Danmark er den store interesse for økologiske varer især tydelig. Danmark har den største markedsandel for økologiske fødevarer i forhold til andre landes markedsandel for økologiske varer. Danskerne er simpelthen opmærksomme på økologi og de mange goder som naturligt følger med. Blandt de vigtigste faktorer er færre sprøjterester og kemikalier i naturen, og dermed et renere vandmiljø. Derudover vil flere og flere glædeligt betale for sundhed og mere dyrevelfærd, når vi for eksempel køber æg og mejeriprodukter. Økologiske varer har selvfølgelig også det gode rygte, at de smager af mere og det er ikke helt uden grund. Forskning har vist, at for eksempel i modsætning til konventionelle agurker, så indeholder økologiske agurker dobbelt så meget tørstof og derfor flere vitaminer og andre stoffer i stedet for vand.

At kunne gro grøntsager uden pesticider er slet ikke umuligt og med økologiens boom i popularitet har mange landmænd allerede benyttet sig af det livlige marked. Både i Danmark og i resten af Europa sætter man konstant nye mål for det økologiske marked, og selvom, at de europæiske lande opsætter vidt forskellige målsætninger og metoder, så kan vi kun forvente mere økologi herhjemme.

 

Den hemmelige ingrediens er økologi

Økologien har fundet sin vej ind i vores allesammens liv igennem supermarkeder, institutioner, lægeråd og spisesteder med en finger på pulsen. Ifølge den økologiske plan for Danmark arbejder man for, at størstedelen af både den private og offentlige bespisning skal bestå af økologiske fødevarer. Vores gastronomiske oplevelser vil for fremtiden også skulle håndtere det økologiske aspekt som en del af tilberedelsen.

Mange tænker, at når vi handler ind i supermarkedet og køber varer som er øko-mærket, så er det den eneste måde hvorpå vi kan vælge økologien, men der findes forskellige steder hvor vi kan gøre en forskel.

 

Økologi udenfor hjemmet

Et utal af restauranter serverer økologisk mad, og tendensen er kun stigende med økologiens status som trendy i madverdenen. En del spisesteder gror endda sine egne urter, frugter og grøntsager. Det er blevet et tydeligt tegn på kvalitet at kunne servere egne friske råvarer. Tænk derfor økologi ind i din næste middag i byen, eller på dit næste weekendophold. Brug et par dage på at slappe af i et af Danmarks hoteller med det økologiske spisemærke, hvor du har mulighed for at nyde rendyrkede måltider.

Se Sinaturs hoteller her: 6 hoteller i Danmark med naturen som midtpunkt | Sinatur hoteller

 

Mindre kød, mere variation

Et oplagt sted at støtte op om økologiens værdier er ved vores kødindtag. Ved at mindske vores kødforbrug, aflaster vi miljøet på hverdagsniveau. Da økologisk kød ofte er dyrere end andet, er det oplagt at købe mindre kød, men økologisk. Enten køb lidt mindre til hverdag og fyld tallerken med mere af alt andet, eller find gode alternativer til at tilberede i stedet for kødet. Listen af muligheder er lang, bælgfrugter som linser og bønner er perfekte hertil, da de indeholder store mængder protein. Det handler om at ændre sin tankegang hvor kød kommer i første række i ethvert måltid. Desuden er kød noget af det dyreste vi køber til daglig indtagelse, og du vil derfor opleve en markant forskel i madbudgettet.

Børnenes økologiske oplevelse

Vi har alle hørt talemåden ’jo før, jo bedre’, som i den grad også passer til økologi. For at skabe nogle gode spisevaner er det altid bedre jo før man starter for at opnå en vedvarende succes. Det kan dog virke svært at sikre en mere økologisk kost i skolen eller i daginstitutioner, men der findes stadig en del løsninger. En nem måde er at vælge den økologisk skolemælk, så er mælken sikret én gang for alle. Med økologiens udbredelse er det kun blevet lettere at finde en institution eller skole med økologiske værdier. Hvis du ønsker, at dit barn er garanteret økologiske valgmuligheder, ville det være et oplagt valg.

 

Sylt dig til sommerens sødme

Økologi handler især om at bruge de råvarer som vi har lige i nærheden, altså lokalt og sæsonbestemt. Det kan sagtens være fristende at købe bær når vi handler ind, selvom det er udenfor sæsonen, men ved bare at købe lidt ekstra indenfor sæsonen og sylte det til hvad man ønsker, holder de økologiske bær hele året rundt. Så kan du få din helt egen hjemmelavede marmelade og syltede rødbeder på bordet når det skal være. Det er ikke kun syltning som virker livsforlængende på naturens frugter og andet godt, men henkogning og fermentering er også gode løsninger.

 

Økologi til livets fester

De fleste tænker ikke over om maden man har bestilt udefra til sin store fest er økologisk eller ej. Men der er ingen grund til at hæmme sig selv i den situation, der er nemlig rig mulighed for at finde et cateringfirma med en økologisk menu. Der findes et hav af forskellige cateringfirmaer med økologiske menuer, så det er bare med at begynde sin jagt efter den perfekte økologiske menu til den næste runde fødselsdag.

Find mere information omkring økologi på www.friis-co.dk.